Sådan laver du den perfekte billedvæg


billedvæg inspiration taisho plakater indretning
(Inspiration til hvordan du kan lave en billedvæg - find ovenstående plakater her)

Trin-for-trin guide til at lave en billedvæg 

En billedvæg kan skabe forandring i dit hjem og tilføje et personligt præg til din indretning gennem motiver, der har særlig betydning. Samtidigt er det en fleksibel løsning, hvor udtrykket kan skiftes løbende alt efter tendenser og fund, der opdages gennem livet. Med rammerne i hånden og visionen i hovedet, kan ‘projekt-billedvæg’ dog forekomme uoverskueligt - hvor starter man lige? 

Vi har samlet vores bedste råd til, hvordan du kan lykkedes med at skabe den perfekte billedvæg i dit hjem. Her får du inspiration til, hvordan en billedvæg kan indgå i hjemmets indretning. 
 

Sådan gør du

En billedvæg kan anvendes i alle rum fra børneværelset til stuen, og det kan bidrage til at give den skandinaviske kant. Netop kant er et nøgleord for det indledende arbejde, idet du skal beslutte, hvorvidt billedvæggen skal have en løs eller fast kant.  

En løs kant bidrager til et dynamisk udtryk, da kanten på rammerne ikke flugter, men derimod stikker uden for. Har du mange motiver stående, kan en løs kant være anvendelig, eller hvis du gerne vil opnå et ‘’afslappet’’ udtryk. 

Fast kant giver et mere stramt udtryk grundet rammernes lige kant. Mål området for den ønskede billedvæg af og køb rammerne efter målene. Derved sikres du, at rammerne passer, og at det afmålede område udfyldes. 
 
billedvæg inspiration taisho plakater indretning
(Inspiration til en billedvæg med fast eller løs kant - find ovenstående plakater her)

Opbygningen af en billedvæg trin-for-trin

  1. Brug gulvet til at arrangere rammerne, så du har mulighed for at bytte rammer og motiver rundt. 

  2. Sørg for at fordele størrelserne på rammerne samt farverne på motiverne for at opnå balance i udtrykket. 

  3. Løs kant: Start fra midten og arbejd udad. Fast kant: Start fra hjørnerne og arbejd indad. 

  4. Hold samme afstand mellem rammerne for at opnå ligevægt i udtrykket. Enkelte steder vil der opstå mere luft, hvilket ikke har betydning, hvis resten holder samme afstand mellem sig.

  5. Sørg for at holde ens afstand mod gulvet og mod loftet fra rammernes kant, så den for eksempel ikke tynger mod gulvet. 

  6. Bryd eventuelt det firkantede udtryk ved at tilføre et spejl, en hængeplante eller en lampe.

  7. Anvend rammer af forskellig slags; farvede, gamle, detaljerede, nye mm. 

  8. Miks motiver; grafiske, tegninger, nyt, gammelt mm.
billedvæg inspiration taisho plakater indretning
(Trin-for-trin guide til udarbejdelse af en billedvæg)

Find plakater til din billedvæg her og rammer her.

1 kommentar

Hvad hvis man gerne vil have en billedvæg over sin sofa, hvor meget afstand skal der så være mellem sofaen og rammen?

Sarah januar 27, 2021

Efterlad en kommentar

Alle kommentarer modereres, før de offentliggøres